Diagnostik på apoteket

Probenkennzeichnung

I én sætning

Probenkennzeichnung er mærkningen af prøveglasset, så prøven kan kobles til den rigtige person og den rigtige rekvisition. Det sker hos personen lige efter prøvetagningen, og et umærket prøveglas kasseres, frem for at nogen gætter.

Probenkennzeichnung er det trin, der kobler et rør med blod til et navn. Det er den mindst interessante del af tiden og den med den værste fejlkilde, for en forkert mærket prøve giver ingen fejlmeddelelse. Den giver et troværdigt resultat registreret under den forkerte person, og intet senere i forløbet kan opdage det. Alle andre dele af Präanalytik kan gentages, når noget går galt, mens denne kun kan gentages, hvis nogen opdager det.

Den regel, der bærer næsten hele sikkerheden, handler om sted og tidspunkt frem for indhold. Prøveglasset mærkes ved personen, umiddelbart efter det er fyldt, før det næste glas røres, og før noget forlader rummet. At mærke senere ved bordet, når kunden er gået, eller efter hukommelsen under oprydningen er alt sammen den samme fejl. Forhåndsmærkning før blodprøvetagningen er spejlbilledet af den fejl, fordi et mærket tomt glas kan blive fyldt med det forkerte blod.

Identiteten bekræftes ved at bede personen oplyse sit eget navn og sin fødselsdato i stedet for at læse et navn højt til bekræftelse, da en nervøs person vil sige ja til næsten hvad som helst.

Hvad der står på etiketten, fastsættes af laboratoriet snarere end af apoteket, og i praksis er det dette:

  • Personens identifikationsoplysninger printes på etiketten.
  • Prøvetagningsdato og -tidspunkt er noteret på den.
  • En reference knytter røret til den tilhørende rekvisition, som regel som en stregkode udstedt sammen med rekvisitionsblanketten.

Etiketten skal sidde der, hvor analyseapparatet og laboratoriepersonalet forventer den, hvilket betyder, at den ikke må dække fyldningsmærket eller nå så langt rundt, at stregkoden ikke kan læses. Det pågældende akkreditiertes Labor offentliggør sit eget krav, og det er den version, der gælder.

Et prøveglas, der ankommer umærket, ulæseligt mærket eller med data, der strider mod rekvisitionen, bliver ikke analyseret. Det afvises, og med rette, for alternativet er, at et laboratorium gætter på identiteten. For apoteket betyder det en ny tid, en ny blodprøvetagning og en akavet samtale. Det er den billigste fejl at forebygge i hele arbejdsgangen, og derfor står mærkningen som sit eget punkt i Standardarbeitsanweisung og bliver tjekket igen ved overdragelsen til Probenlogistik.

Dette opslag i ordlisten er generel information om tysk apotekslovgivning og praksis. Det er ikke juridisk rådgivning. Kontakt dit Landesapothekerkammer for bindende vejledning om dit eget apotek.

Gå i dybden

Se, hvordan diagnostik ville se ud på dit apotek