Postexpositionsprophylaxe er den lægelige opfølgning efter mulig kontakt med fremmed blod eller smittefarligt materiale. Det overvejes, før en eventuel smitte er kendt, og derfor er det tidskritisk, og det er en læge, ikke apoteket, der beslutter det.
Postexpositionsprophylaxe, som normalt forkortes til PEP, er den medicinske indsats efter mulig kontakt med fremmed blod eller andet potentielt smittefarligt materiale. Det er profylakse frem for behandling, fordi det overvejes, før man ved, om der er sket en smitteoverførsel. På et apotek, der tager blodprøver, er udløseren næsten altid en Nadelstichverletzung, et snitsår fra et knust prøverør eller blod, der rammer et øje, munden eller hud, der ikke er intakt.
Det afgørende ved PEP er den tid, der er til rådighed. Det vindue, hvor profylakse stadig kan påvirke udfaldet, tælles i timer frem for dage, og ved visse eksponeringer betyder de tidligste timer mest. At vente til næste morgen, til butikken lukker, eller til den tilskadekomne er færdig med vagten, kan fjerne muligheden helt. Derfor er rækkefølgen fastlagt på forhånd i stedet for at blive diskuteret, mens nogen står ved vasken med en blødende finger.
Selve beslutningen ligger ikke hos apoteket. At vurdere eksponeringen, bedømme kilden og afgøre, om profylakse er indiceret, er en lægeopgave – normalt den Durchgangsarzt, der er udpeget for apoteket, eller uden for åbningstid det hospital, der dækker området. Det gælder, selvom teamet er farmaceutisk uddannet, og selvom de relevante produkter kan stå få meter væk på en hylde. At ræsonnere sig frem til en anbefaling eller nævne et præparat for en kollega i den situation ligger uden for apotekets rolle og tilfører ikke noget, lægen har brug for.
Det, apoteket bidrager med, er hurtighed, information og dokumentation:
De fakta, lægen har brug for om eksponeringen, er disse:
At kende ruten på forhånd er den del, et apotek har fuld kontrol over. Navn, adresse og kontakt uden for åbningstid til Durchgangsarzt hører til på væggen ved siden af stationen frem for i en mappe, og ruten gennemgås på en rolig morgen frem for i en nødsituation.
Pligten til at organisere dette ligger hos arbejdsgiveren under Biostoffverordnung, og TRBA 250 beskriver det sammen med kravene til udstyr og instruktion. Den daglige rutine beskrevet under Hygiene bei der Blutentnahme er det, der holder spørgsmålet hypotetisk, hvilket med afstand stadig er det billigste udfald.
Dette opslag i ordlisten er generel information om tysk apotekslovgivning og praksis. Det er ikke juridisk rådgivning. Kontakt dit Landesapothekerkammer for bindende vejledning om dit eget apotek.