En Abstrich opsamler materiale fra en kropsoverflade, oftest svælget eller næsen, med en podepind. Om prøven er brugbar, afgøres næsten udelukkende af, hvordan den tages, og hvor hurtigt den når frem til laboratoriet.
En podning ligner den enkleste prøve, der findes, og netop derfor går den galt. Tre detaljer i håndteringen afgør, om det indsamlede materiale overhovedet kan bruges, og alle tre hører til Präanalytik frem for selve analysen:
Grænserne for, hvad et apotek må gøre med en podning, er værd at slå klart fast:
Podningen skal også identificeres og sendes videre som enhver anden prøve. Røret mærkes ved prøvetagningen i stedet for senere ved skranken. Derefter håndteres det under den samme Probenlogistik, som gælder for et blodprøverør, med den samme overlevering, de samme temperaturkrav og den samme registrering af, hvem der pakkede det og hvornår. En podning, der ankommer uden en læselig etiket, behandles, som om der slet ingen prøve er, og laboratoriet gør ret i at afvise den.
Én vane forhindrer det meste spild: at læse laboratoriets oplyste transportvindue, før tiden tilbydes, i stedet for efter prøven er taget. Dagens sidste afhentning er den reelle lukketid for den service, for en prøve, der misser kureren, betyder en ny tid og en snak om refusion i stedet for et forsinket svar.
Dette opslag i ordlisten er generel information om tysk apotekslovgivning og praksis. Det er ikke juridisk rådgivning. Kontakt dit Landesapothekerkammer for bindende vejledning om dit eget apotek.